Klippeøens Trolde

 

Plakater af Ane Cecilie Mogensen

Størrelse: A3
Plakat: 100  kr.
Vi sender gerne i posten, send os en email på m.hiortpetersen@gmail.com

Plakatrør: 6 kr. (højst 5 plakater pr. rør)
Forsendelse/porto (PostNord): 32 kr.
I alt: 138 kr.

Læse om Klippeøens Trolde lige under billederne. 

A3-plakat-Klappaduk-hvid-plakat-Ane_Mogensen_30x42cm_small.jpg
A3-plakat-Klappaduk-sort-plakat-Ane_Mogensen_30x42_small.jpg
A3-plakat-Klippeknirk-hvid-plakat-Ane_Mogensen_30x42_small.jpg
A3-plakat-Klippeknirk-sort-plakat-Ane_Mogensen_30x42_small.jpg
A3-plakat-Koppabakke-hvid-plakat-Ane_Mogensen_30x42_small.jpg
A3-plakat-Koppabakke-sort-plakat-Ane_Mogensen_30x42cm_small.jpg
Cappaluk-hvid-plakat-Ane_Mogensen_30x42_small.jpg
Cappaluk-sort-plakat-Ane_Mogensen_30x42cm_small.jpg
Kløbbedurk-hvid-plakat-Ane_Mogensen_30x42cm_small.jpg
Kløbbedurk-sort-plakat-Ane_Mogensen_30x42_small.jpg

 

Klippeøens Trolde er opstået ud af min dybe kærlighed til de gamle bornholmske sagn og historier. Jeg ynder at fortælle børnene, at det er troldene selv der bestemmer, hvem de vil snakke med og hvornår, og hvordan de vil beskrives. Hvis man ikke behandler dem med respekt, ligesom naturen, dyrene og verden omkring os, så forsvinder de i den dybe undergrund og kommer aldrig tilbage igen. Jeg føler mig privilegeret, og er dybt ærbødig overfor dette, at troldene kommer til mig – af alle bornholmere! Jeg må jo være særligt udvalgt, siden det lige er hos mig, de kravler op på sengekanten i tusmørket. Her, i nattens tiltagende skygger, fortæller de om sig selv, så jeg kan videregive deres arv og historier til de mindste bornholmere og andre åbensindede væsner. Dem, for hvem der endnu er håb om en levende, grøn verden, i kærlighed til og respekt for naturen og de gamle, stærke magter. 

 

Lidt om Ane Cecilie Mogensen

De eventyrlige papirklip, som vi kender bl.a. fra kyndige hænder tilhørende troldmænd som H.C. Andersen og Jens Jacob Sabber (Bornholms kendte og elskede papirklipkunstner), har altid fascineret mig.

Jeg er født i 1982 på Bornholm. I 2014 – efter 12 års Københavnereksil, studier, rejser, en mængde inspirerende oplevelser og ikke mindst en god portion hjemlængel – flyttede jeg atter tilbage til min bornholmske eventyrø.

Lykkeligvis tog min hjemø atter imod mig med åbne arme, og i 2½ år havde jeg det berigende arbejde at undervise flygtninge og indvandrere på Danskuddannelserne. Til sidst gav jeg dog efter for en længe gemt, indre længsel: at dedikere min tid til at skrive, klippe, tegne, male.

I særlig grad fængsler papirklippet mig ved skrivebordet. Dets på én gang stærke og skrøbelige verden af skarpe, diminutivt klippede kanter, former og udskæringer, helt uden forstyrrende ord og tekst, er en lise af dimensioner i en verden fuld af så mange overflødige ord. Her kan man, som i musikken, selv tilføje sine egne drømme og historier. Det prøver ikke at fortælle dig noget, som hvad dette og hint mønster f.eks. skal betyde. Papirklippet er åbent for det fantasifulde sind.

ART BOX Bornholm, Helgolandsgade 2, 3740 Svaneke - Bornholm - DK